 |
|
|
|
Kære Rikke Hvilshøj. Integrationsminister Rikke Hvilshøj Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057 Kbh. K. julen 2005 Kære Rikke Hvilshøj. Jeg skriver til dig, for at du kan gribe ind i en sag, hvor en udvisning vil få store tragiske følger for en familie. Det drejer sig om Mirsad Zairi fra Serbien, men af albansk oprindelse. Han er her i Danmark blevet gift med en kosovo-albansk kvinde Valentina, som har fået asyl i Danmark. Sammen har de datteren Kaltrina, som er snart 3 år gammel. Familien bor nu i Assens, 9550 Mariager. Mirsad Zairi har ikke fået asyl i Danmark og skal forlade landet, men han kan ikke tage til Serbien, som han stammer fra. På grund af den etniske udrensning, der har fundet sted der, kan han med sin albanske oprindelse ikke bo der. Parret kan ikke bo i hustruens hjemland Kosovo, da hun lider af post traumatisk stress i svær grad, og Kosovo modtager ikke syge flygtninge. En tvangsskilsmisse vil være en stor ulykke for familien, ikke mindst for deres lille datter. Deres eneste mulighed for en nogenlunde normal tilværelse og et familieliv vil være, at Mirzad får opholdstilladelse i Danmark. En tvangsskilsmisse er yderligere i strid med den Europæiske Menneskerettighedskonvention art. 8, der betoner retten til familieliv. Når vi læser juleevangeliet op og når frem til stedet om barnet, der bliver svøbt og lagt i en krybbe, ”for der var ikke plads til dem i herberget”, giver børn og voksne ofte spontant udtryk for forargelse. At der ikke er plads til en familie med et lille barn, vækker vores vrede. Her vil gæstfrihed og åbenhed være den normale reaktion. En familie med et lille barn skal beskyttes mod usikkerhed, utryghed og hjemløshed. Det danske samfund byder imidlertid den lille familie Valentina og Mirsad Zairi og datteren Valentina både usikkerhed, utryghed og – for Mirsads vedkommende – hjemløshed. ”Der er stadig ikke plads i herberget.” Derfor møder den danske flygtningepolitik forargelse og vrede både hos mange danskere og i det internationale samfund, hvor Danmark tidligere var kendt at være storsindet og liberalt. Jeg er præst og deltager i kampagnen ”Skal der stadig ikke være plads i herberget?”. Jeg vil indtrængende appellere til dig om at gribe ind, så Mirsad Zairi kan blive i Danmark, støtte sin syge kone og give sin lille datter en tryg opvækst i Danmark. Med venlig hilsen |
ta jer nu sammen! vi er mennesker, ikke maskiner - eller hvad? Carsten Theede |
||||||||
