 |
|
|
|
I forbindelse med, at der igen er blevet fremsat udvisningsordre mod Mirsad Zairi, og den lille families skæbne dermed igen er truet, er vi mange borgere i Mariager, der er lamslåede over systemets hårdhed, afstumpethed, kulde og meningsløshed . Forleden var der borgermøde om sagen, hvor mange var mødt op med støttende tilkendegivelser til den berørte familie, der i deres unge liv allerede har været så gruelig meget ondt igennem. Jeg har formet mødets stemning på vers, og jeg håber, I kan finde plads til følgende indlæg i jeres spalter. Jeg elsker mit land, men tro, om jeg kan på nogen måde forstå det, som nu foregå’. Vi viser umensk’lighed i stedet for kærlighed: et ægtepar med et lille barn bli’r skilt, far’n udvist som fejeskarn! Nej, vi må handle, det er for galt, sligt kan ikke hænde upåtalt. Gi’ integrationsminister’n besked: ”Hva’ med at udvis’ barmhjertighed? Det er vor mensk’lighed, sat på spil. Gør oprør, vend ikke dit slukøre til! Lad os kæmpe i flok for familien. Brug selvværd, brug hjertet, brug viljen! Men’sker er åbne, forbundne kar. Egoisme er uholdbar. Vi ønsker Mirsad, Val’ntina, Kaltrina her i Danmark, ik’ Hercegovina, hvor de bli’r knust i fejde og had, også bli’r nægtet at følges ad. Vi vil ikke se passive til, mens systemet driver sit spil. Medborg’re, læg jers ho’der i blød. Lad os redde de tre fra nød! Lad os skabe dem fremtid hos os, vise de kolde skuldre trods! Hvem kan begrænse vor tillid til livets og kærlighed’ns sejr? Vi vil kæmpe mod alle instanser, som tror, de kan klæ’ Danmark i sørgeflor. Assens-familien, vor’s hjertebarn skal ikke kvæles i sorgens garn. De skal forblive i Danmark, de tre. Det er der udbredt vilje te’. |
Jeg tilslutter mig at sagen Niels Erik Mikkelsen |
||||||||
