 |
|
|
|
Barnets tarv! Kaltrina er nu 4 år, men siden hun var 2 måneder, har hendes forældre levet i uvished, hvad angik deres familiære situation. De vidste ikke om de kunne blive ved med at leve sammen, eller om hendes far, Mirsad blev udvist. Det har selvfølgelig haft stor betydning for et barn, at vokse op under så utrygge omstændigheder. Begge forældre lider af PTSD, men Valentina, hendes mor har derudover en psykiatrisk diagnose, og er i medicinsk behandling. Moderens psykiske lidelse ytrer sig fysisk med stærke smerter, og ved angstanfald med mareridt og søvnløshed, og hun tør ikke være alene om natten. Om dagen bliver hun også skræmt af tilsyneladende bagateller. Alt det påvirker selvfølgelig et barn. Af bekymring for barnet rettede kommunens integrationsmedarbejder henvendelse til kommunen maj 2006, og der blev foretaget en §38 undersøgelse. Heraf fremgår det at selvom barnet, Kaltrina er fysisk alderssvarende, har hun præg af den utryghed hun lever med i sin hverdag. ”På baggrund af den belastede situation, må det forventes at Kaltrina på et tidspunkt vil udvikle problemer i sin adfærd.” Der sås ikke tvivl om moderens kærlighed for sit barn, men betænkelighed om hun kan tage vare på sit barns udvikling, hvis hendes situation ikke ændres. I den forbindelse sendte Mariager kommune et brev til Udlændingestyrelsen, hvor det fremgår i vurderingen: ”I perioden hvor Mirsad havde processuelt ophold, var han den styrende part i forhold til at få struktur på dagligdagen for Kaltrina og Valentina samt han hjalp med Valentinas medicinering. Undertegnede vurderer, at Mirsad er en stabiliserende faktor i familien og specielt i forhold til Kaltrinas opvækst. Ligeledes vil Mirsad være en væsentlig person og samarbejdspartner i forhold til Mariager kommunes familieafdeling og de eventuelle foranstaltninger der tilbydes derfra.” Kommentar. Et barn har brug for tryghed i sin opvækst, for at kunne udvikle sig. Den optimale tryghed er svær at tilvejebringe for et barn med to traumatiserede forældre, men barnets behov bliver undermineret, hvis det ikke kan tilvejebringes en basal viden om, at være sikret to forældre. Hendes far er nødvendig for at sikre stabiliteten i hendes opvækst, og den der bedst kan skabe struktur, og tryghed. Kommunen udviser ansvar for Kaltrinas opvækst, men når staten fastholder udvisning på trods af viden om moderens psykiske sygdom, og store belastning for barnet til følge, så er barnet udsat af omsorgsvigt af staten. Dansk lovgivning beskytter et barns ret til samkvem af begge sine forældre, men ikke når det gælder et barn af flygtningeforældre, så anvendes lovgivningen i stedet i mod hvad der så tydeligt er til barnets bedste. |
Meget vigtigt at behandle en far optimalt...aldrig skille forældre fra børn ! Asta Land Olesen |
||||||||
